Madibalance.dk - Kostvejleder og sygeplejerske Anne-Marie Mortensen

Linsesuppe med spinat

Ingredienser

  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 fint hakket løg
  • 1 fint hakket gulerod
  • Et par stænger timian, hvor bladene er fint hakket eller 2 tsk tørret timian
  • 3 fed hvidløg fint hakket
  • 3 tomater skåret i tern
  • 150 gr. puy linser skyllet
  • 1 liter grøntsags bouillon
  • 1 lille bundt persille fint hakket
  • 100 gr. frisk spinat
  • Salt og frisk kværnet peber
  • Til servering: Olivenolie og friskrevet parmesan ost eller fast gedeost
Varm olivenolie i en tykbundet gryde. Tilsæt løg, gulerod og timian og sauter forsigtigt i 5 minutter. Tilsæt hvidløg og tomater og sauter yderligere nogle minutter. Tilsæt linserne og grøntsags bouillon og lidt salt og peber. Bring i kog og reducer varmen og lad suppe små simre i ca. 25 minutter. Tilsæt persille og spinat og lad gryden yderligere koge i 5 minutter. Smag til. Server med olivenolie og parmesan eller små tern af fast gedeost.